Om Liv Lindholt
Fra 0.-9. klasse gik jeg på Mejrup Skole, som er en folkeskole. Derefter tog jeg 10. klasse på efterskole, hvilket var et virkelig godt år, hvor jeg fik mange gode oplevelser, nye venner og lærte meget om mig selv.
Efter efterskolen startede jeg på STX i Holstebro, men jeg kunne hurtigt mærke, at det ikke var noget for mig. Derfor skiftede jeg efter et par uger til HHX i Holstebro, som passer bedre til mine interesser og den måde, jeg lærer på.
Ved siden af skolen har jeg et fritidsjob i Kvickly, hvor jeg arbejder i bageren. Her sælger jeg brød og kager, har meget kundekontakt og hjælper med de daglige opgaver. Jobbet har lært mig at tage ansvar, møde til tiden og arbejde sammen med andre, selv når der er travlt.